Den første november er der folketingsvalg i Danmark. Alle danske statsborgere, som bor i Danmark, og som er over 18 år, kan stemme. Det er derfor tid til at forberede dig på, at du skal stemme. Primært skal du finde ud af, hvem du har tænkt dig at stemme på. Det betyder, at du skal researche de forskellige partier og finde ud af, om du gerne vil stemme personligt – og i så fald hvem du gerne vil stemme på.
Research de forskellige partier
Det er en rigtig god idé at læse om de forskellige partier, som stiller op til folketinget. Du kan for eksempel læse om dem på deres egen hjemmeside, eller du kan læse en blog .
Det er en god idé at læse om alle de forskellige partier fremfor bare at gå ud fra forskellige stereotyper.
Langt de fleste partier har nogle fornuftige meninger, som du sandsynligvis vil være enig i. Det gælder dog om at finde det parti, som du er mest enig med. Det er en god idé at undersøge deres mærkesager. Det er de emner, som de fokuserer mest på. Det kan for eksempel være skattelettelser eller et grønnere Danmark.
Se valgdebatter
I løbet af valgperioden er der rig mulighed for at forskellige valgdebatter. Der er mange fordele ved at se en valgdebat. På den måde kan du nemlig få en bedre idé, om hvad de forskellige partier står for.
Det giver dig også en chance for at se, hvordan partiformændene opfører sig i virkeligheden, og hvordan de kommunikerer deres mærkesager, når det ikke er på skrift. Helt enkelt så giver det dig en bedre indsigt i partierne og politikerne. Måske du finder ud af, at du rent faktisk er mere enig i et parti end du lige gik og troede..
Vælg en bestemt folketingskandidat
Når du stemmer, kan du vælge at stemme personligt. Det betyder, at du stemmer på en bestemt folketingskandidat fremfor bare at stemme på et parti.
Forskellige folketingskandidater har forskellige mærkesager – også selvom de er kandidater for det samme parti. Hver folketingskandidat vælger nemlig nogle bestemt emner, som de går mere op i. Det kan for eksempel være en udvidelse af en bestemt motorvej, men det kan også være gratis psykologhjælp for unge.
Hvis du stemmer personligt fremfor upersonligt, er der altså større chance for, at lige netop de emner og problemstillinger, som du går op i, bliver et samtale emne inde på Borgen.
Mange får altså meget mere at sige, når de stemmer personligt – og det er selvfølgelig en kæmpe fordel.