Sommerferien er en dejlig periode, men for nogle mennesker bliver den fyldt op for hurtigt, og de ender med at køre sig selv trætte. Uanset om solen er ude og stråler højt, eller om det danske vejr forbliver lunefuldt, så skal du kunne nyde din sommer.
Læs med i denne korte artikel for at lære mere om, hvordan du bedst får et bedre overskud i sommerferien.
Husk at sætte farten ned
Der er meget, der skal nås i sommerferien. Måske har du tusinde ting, du genre vil se eller købe. Et mobillån kan være fristende, men penge er faktisk ikke det eneste, der kan give dig et større overskud.
Psykisk overskud er nemlig mindst lige så vigtigt – ofte vigtigere! Selvom et helt nyt lån kan lette nogle af dine bekymringer, så er det et midlertidigt fiks.
Leder du efter noget, der kan hjælpe dig med at få ordentlig ro til hovedet, så mind dig selv om at sætte farten ned. Selv på charterferier kan nogle mennesker have en tendens til at have travlt. Giv lidt slip på dine forventninger og begræns dig selv, så du er nødt til at slappe af.
Tag tid til dig selv
Ro spreder sig fra hovedet til kroppen, ikke omvendt. Du kan ligge ved poolen og slappe af lige så længe, du vil, eller få alle de massager, du kan holde ud. Men hvis du stadig skal holde styr på skrigende børn, eller hvis der er tusinde ting, du skal nå, så kommer du ingen vegne.
Sørg for at tage tid til dig selv. Det kan være ved at aftale med din partner, at de tager hele ansvaret for børnene en dag, så du kan få dig-tid. Hvis der ikke er børn involveret, så reserver dage i kalenderen kun til dig. Hold dem ikke åbne, så kan du risikere at fylde dem med aftaler. Sæt i stedet tydelige dage, hvor det, du har planlagt, er fokus på dig selv.
Mere end én måde at slappe af
Vi slapper af på forskellige måder, og du behøver ikke at ligge derhjemme, for at få ro. Du kan tage på tur alene, køre ud i det blå og se, hvad du finder, eller tage i biografen selv.
Der er noget helt særligt ved at nyde sit eget selskab, og først, når du er alene, har du tid til at lære dig selv at kende. Hvordan du agerer alene, er meget anderledes end når du er sammen med andre, og derfor er det godt at kunne observere dig selv. Kun sådan kan du udvikle dig og blive bedre til det, du gerne vil blive bedre til.
Det hele starter med lidt ro og overskud.