At gå på jagt efter rav kan være en spændende aktivitet for både store og små. Særligt øjeblikket, hvor man finder rav, kan være det hele værd. Der findes en række metoder, du kan tage i brug, for at øge dine chancer for at finde rav.
Herunder kan du læse om nogle af metoderne. Desværre er der ikke nogle garantier, og dér hvor du overvejer at gå ud og lede efter rav, har der måske også været mange andre før dig – og måske de har snuppet det, der var? Så kan du håbe på, at der i mellemtiden er dukket noget nyt op.
Undersøg på forhånd hvad du skal kigge efter
Hvis du ikke har styr på, hvad du skal lede efter, vil det være umuligt at finde. Derfor kan du med fordel sætte dig godt ind i, hvordan rav ser ud – eller kan se ud. Der er nemlig ikke én fast formel, og det kan tage sig meget forskelligt ud.
Generelt er der dog nogle kendetegn, du kan forsøge at gå efter, og farvenuancerne er typisk meget tæt på hinanden, og adskiller sig tilpas meget fra andre sten og andet i naturen.
Brug af en UV-lampe
Rav lyser i mørke, hvis du lyser på det med en UV-lampe. Det kan virke ret spøjst, men det er en enormt effektiv måde at finde rav på. Du kan derfor vente, til mørket falder på, og så gå ud i natten på jagt. Det er bare med at lyse rundt.
Det kan lyde lettere, end det egentlig er, for du skal fortsat kigge godt efter de små stykker af rav. De kan ligge og gemme sig godt blandt meget andet i naturen. Måske du endda skal lidt ud i vandkanten og lede. Her er det lettest, hvis vandet står stille.
Få hjælp med ravkeser
Ved brug af ravkese kan du gøre arbejdet lidt lettere. Det er et praktisk redskab, der fungerer lidt som en si, hvor du bedre kan overskue og sortere i det, du graver op. Den er til brug i vandkanten, hvor du kan grave ned i havbunden og finkæmme alt det, der ligger i nettet.
Du får et smart og praktisk overblik over alle småtingene, og du kan fjerne alt det, der ikke er rav, så der gradvist er mindre og mindre tilbage. Og måske du er heldig, at du ender ud med et eller flere stykker rav.
Her kan du kombinere brugen af UV-lygten og lyse på indholdet, hvis du gør det i mørket. Ved at have et begrænset udvalg samlet op, du koncentrerer dig om, har du også større chance for at få øje på dit rav.
Det smarte ved en ravkese er, at der på den modsatte side af nettet er placeret en lille rive. Det betyder, at du kan rive i bunden, indtil du måske støder på noget, der virker interessant, hvorefter du kan vende redskabet og samle det op med nettet. Det kan vise sig at blive et ganske nyttigt redskab i jagten på at finde gyldent rav i naturen.