En computervirus er bestemt ikke noget, man ønsker at have liggende på computeren. Det er dog ikke altid at man er klar over, om den overhovedet er på computeren. Af denne grund er det meget vigtigt, at man sørger for at den aldrig kommer ind. Denne artikel kommer til at fokusere på, hvordan du med få enkelte ændringer i dine vaner kan holde din computer fri fra virus. Der er selvfølgelig ingen garantier, men med de ting der er nævnt i denne artikel kommer du meget langt.
Installer adblock
Ifølge nogle analyser så får de fleste en virus, fordi de har klikket på en eller anden tvivlsom reklame et eller andet sted på internettet. Man kan dog fjerne denne trussel helt ved blot at lade være med at få vist reklamer. Nu tænker du nok, at man ikke bare kan slå reklamer fra, som man vil. Det kan man dog godt, hvis man har en adblocker. En adblocker blokerer alle reklamer på alle hjemmesider, med mindre du siger, at den ikke skal. Dette gælder også YouTube. Hvis du derudover også er træt af at høre om alle sponsorer på YouTube, så kan du også hente SponsorBlock. Inden for adblockers er uBlock Origin nok den bedste.
Brug din sunde fornuft
Din sunde fornuft er nok det bedste anti virus program, hvis du spørger os. Dette skyldes, at det er meget svært at få en virus på sin computer, med mindre man har klikket på et eller andet eller kørt noget, man ikke skulle. Hvis der kommer en annonce op, og du ikke har adblock installeret, så vil du jo ikke klikke på den, hvis den ser suspekt ud. Har man dog ikke den sunde fornuft, så kan man ikke komme frem til den konklusion, at annoncen er suspekt. Det gode råd er derfor, at hvis noget er for godt til at være sandt, så er det nok for godt til at være sandt.