Jeg er lidt grådig.
Når jeg skriver lidt, er det nok fordi jeg ikke er så stolt af det, fordi i sagens natur kan man jo ikke være lidt grådig! Enten er man, eller så er man ikke grådig. Når ordet lidt kombineres med grådig, er det for at få det til at virke som om, det er lidt nuttet, eller ikke så slemt at være grådig.
Så den rigtige overskrift ville nok være, “Jeg er grådig” og det er jeg på alle livets punkter, jeg vil have det hele med, jeg vil have 100%, max! og fuld HD!
Her ville et par stykker af jer nok respondere at det er en slags oplevelsestrang jeg har! ikke grådighed. Men det er så langt fra at være sandt, jeg er grådig…..jeg kan ikke få nok, jeg vil have mere. Når man har sat et glas vin foran mig, vil jeg have hele flasken, hvis jeg får hele flasken vil jeg også gerne have dit glas…
Full blown egoist
Grådighed er ikke en af de egenskaber man som mor eller far ønsker at opelske hos sit barn, den dag man til sin skræk, i børnehaven ser sin lille “øgle” rage alle byggeklodserne til sig, og efter endt gerning, slå siden manden oven i hovedet, og tager hans dukke, er man godt klar over at man ikke har en præmie baby, man ved godt at der skal arbejdes, som forælder bliver man lidt flov, undskylder, giver legetøj tilbage, der bliver undskyld, og trøstet til højre og venstre. Og lille Bibber bliver behørigt skoset for sin udåd!
Men hvad gør man med en person, der har formået at snige sig igennem livet, og slippe ud af forældrenes arme, som full blown egoist!? Det er jo ikke just en person man synger heltekvad over, eller rejser en mindesten. Det er nærmere en person man undgår.
Jeg besluttede en dag at jeg ikke ville være grådig mere, ikke flere egoistiske bemægtigelser af legetøj, eller flere flasker vin der ikke var mine. Jeg gik i misbrugsbehandling, jeg fik ligesom nok af mig selv, det gjorde mine omgivelser også, jeg sidder i en direktørstilling, og mine kollegaer var ved at gå op i sømmen over min grænseoverskridende opførsel. Nu sidder jeg tilbage ædru, 6 dage senere, med nyskurret ansigt, håret redt stramt tilbage, slipeknuden hvor den skal, der er styr på mig.
Jeg arbejder stadig med mig selv, den kamp slutter nok aldrig, jeg er begyndt at drikke kaffe, jeg er virkelig fanatisk omkring min kaffe, den skal være stærk, dufte af bazar på en varm sommerdag og så skal den rive godt i halsen.
