At to ugifte samlevende har et ønske om at gifte sig, men derudover ikke ønsker at få arveret efter hinanden, kan der være mange forskellige grunde til. Det kan f.eks. være, at man har mødt hinanden i en sen alder, og at begge samlevende har voksne børn fra tidligere forhold, som de ønsker, der skal arve dem, hvis de går bort.

Hvad gælder for ugifte samlevende?

Så længe man er ugift samlevende er udgangspunktet nemlig, at man ikke arver noget efter hinanden uden et testamente. Dette gælder, uanset om man bor sammen, hvor længe man har boet sammen, og om man måtte have fået børn sammen – arven er i alle tilfælde 0%. Det er en udbredt misforståelse blandt ugift samlevende, at man arver hinanden automatisk efter f.eks. 2 år – dette er altså ikke tilfældet.

Hvad gælder, hvis vi bliver gift?

Vælger man at blive gift, og har man børn fra tidligere, eller får man det i løbet af ægteskabet, så vil børnene arve 50% fra den ægtefælle, der går bort, og de resterende 50% vil tilfalde den længstlevende ægtefælle. Hvis I ikke ønsker dette, kan i oprette et ægtefælletestamente, hvor I hver især bestemmer, at det er jeres egne børn, der skal arve jer, når I går bort. I kan aldrig helt fjerne arveretten efter jer, men I kan vælge at begrænse arven til 12,5%, således at børnene vil få 87,5% i arv. Hertil kommer dog, at uanset, at I kan begrænse arven til hinanden til 12,5%, så vil I have krav på såkaldt suppleringsarv efter hinanden, hvilket betyder, at den længstlevende ægtefælle har krav på at stå tilbage med mindst 810.000 kr. (2021-tal), når ægtefællens egen formue lægges sammen med arven fra den afdøde ægtefælle. Denne ret går nemlig forud for børnenes ret til arv, uanset testamentet og tvangsarveregler.

Kan længstlevende ægtefælle selv gøre noget?

Selvom I ikke kan gøre mere end at oprette testamente for at forhindre, at jeres respektive formuer tilfalder den anden ægtefælle, når I går bort, har den længstlevende ægtefælle dog fortsat mulighed for at give såkaldt arveafkald – men dette skal modtageren – altså den længstlevende ægtefælle – selv skrive under på.

Ønsker I helt at have adskilte formuer under ægteskabet, kan I oprette en ægtepagt med fuldstændigt særeje. Dermed er I tilfælde af samlivsophævelse ikke tvunget til at dele jeres formuer ligeligt, men hver ægtefælle kan selv udtage, hvad han/hun bragte ind i ægteskabet, og også ved dødsfald vil formuerne være adskilte – altså helt som ugifte samlevende.

Det anbefales at benytte et juristfirma til udarbejdelse af jeres testamente, ægtepagt eller øvrige juridiske dokumenter – vi kan anbefale Arvesikring.dk.